Kalenderfortælling Januar 2012

Besøg hos M’Balla Sukaabe  november 2011.
 
Af Thyge Christensen

Vel ankommet til hotel Amitié - Venskabshotellet, ringede jeg først til Abdoulaye, som viste sig at være sammen med kvinderne på samlingsstedet.  Vi aftalte, at jeg ville dukke op mandag morgen.
 
Jeg besluttede at dæmpe min umiddelbare trang til at strukturere det korte ophold – og i stedet overlade et maksimum af initiativ til kvinderne med hensyn til prioriteringer. Om muligt give plads til improvisation og inspiration.
 
På hotellet var der lidt stress, selv om jeg var eneste kunde, fordi ejerens søn og en franskmand var på vej til den årlige kontrol af regnskaber med mere Jeg blev vejledt i, hvordan jeg gerne måtte svare på eventuelle spørgsmål og glædede mig over, at mit besøg hos kvinderne har en helt anden karakter.
 
Erhvervsvejledning

Jeg betragter emnet som besøgets vigtigste. Samtalen startede med et stærkt præg af at være nyt, usikkert område for kvinderne. Vi kunne snart blive enige om, at det er deres opgave at vurdere, om et ungt menneske har evner og vilje til at gå en bestemt vej, men undertiden siger de vist nej til et forslag uden at vide, hvad det ville indebære. Jeg understregede, at de altid kan spørge, om vi kan finde penge til et konkret forslag, før de konstaterer, at et uddannelsesvalg er for dyrt.
 
Der kom mere perspektiv i snakken, da Richard Zongo fra Action Sociale som planlagt dukkede op. Det er ham, der bl.a. har lavet en del oplæg til børnene i forbindelse med fællesmåltider. Richard greb idéen om et erhvervskatalog – med alle mulige typer af beskæftigelsesidéer og uddannelsesmuligheder. Og det er tydeligt, at kvinderne støtter sig til ham – og ham der skal løse den opgave. Ikke en ny person udefra, som de ikke har et personligt forhold til.
 
Vi tale om uddannelsesmuligheder i regionen. Der er nu en kostskole med læreruddannelse i Dori, hvor man kan komme ind med et bestemt eksamensresultat eller mod betaling. Den er for tiden etårig, men fra næste år tilbage til det toårige, som det var oprindeligt, før regeringen og donorer besluttede at satse massivt på grunduddannelsen rent kvantitativt. I Kaya (100 km. før Ouagadougou set fra Gorom-Gorom) er der en ny polyteknisk skole, og der forventes at komme noget tilsvarende til Dori (som er regionshovedstad for Gorom-Gorom).
 
Billedet viser  Housseini Hassana (til venstre) og Aboubacar Sawadogo. I 2007 drømte den dengang 16-årige Housseini om at blive lærer. I dag er de begge i snedkerlære.

For at understrege, at mere uformelle erhvervsformer også skal have en plads, talte vi desuden om gamle eksempler på beskæftigelse fra tidligere møder: bygning af feltsenge, som der synes at være et marked for i Gorom-Gorom. Og om et plastikprojekt (eventuelt støttet af Trekking Bureauet), der skal bygge på indsamling/indkøb af indsamlet plastik. De sidste aktiviteter blev kvinderne så begejstrede for, at de lød til at ville styre det selv som en fælles aktivitet – som en slags erstatning for de broderier, de tjener så lidt på på grund af den meget begrænsede turisme. Og allerede dagen efter eksperimenterede de med at flette en tynd snor af plastikposer: Den blev både solid og fast.
 
Det vil være meget billigere at engagere Richard end at ansætte en ny mand til opgaven med at udvikle et katalog og vejledning af de unge. Han vil i øvrigt kunne udnytte den viden, han får, i vejledning af andre unge i området. Men han skal naturligvis have en del udgifter dækket – til telefonkort til utallige opkald for at samle oplysninger samt til rejser til Dori og andre steder med samme formål.

Desuden et beløb engang imellem som tak for indsatsen. Kvinderne har selv af egen kasse betalt ham lidt hist og her, gerne 10.000 cfa, hvis de synes, de kunne, når han har hjulpet med fællesmåltider/oplæg og på andre måder. Han lever op til sin opgave, som netop er at støtte sådanne initiativer i lokalområdet. Og der er tillid til ham. Vi aftalte, at der er lavet et overslag over udgifterne, når vi kommer igen i februar. Jeg overvejer, om vi skal foreslå et slags rådighedsbeløb til dette præcise formål.
 
Lektiehjælp

Skoleåret er startet godt, synes kvinderne. Sidste år var præget at uro og strejker med mange problemer til følge, og mange elever måtte gå om. Senest har forkvinden, sekretæren og kassereren besøgt den private skole Sabile og der fået at vide, at vores elever møder op og klarer sig godt.
Der er kun to elever tilbage på Gorom-Nord, og de har ikke et forhold til den nye leder.
 
Hvad angår lektiehjælp, så er der ikke sket noget endnu, men de vil starte op med alle grundskoleelever om torsdagen og søndagen – igen med den unge, der gerne vil være lærer. (Han er i øvrigt nr. 10 på venteliste på det nye seminarium i Dori.) De elever, der går i realskolens afgangsklasse, fik hjælp sidste år, og nu siger dem i klassen før, at deres klasse er den sværeste, så der vil blive gjort noget for begge.
 
Elever fra Déou bad også om lektiehjælp (i et brev), og det vil blive bevilget: to elever kan deltage i ekstraundervisning i matematik og fysik-kemi for knap 100 kr. om måneden.
 
Katastrofekonto

Den million cfa-francs, kvinderne fik lov til at have på en katastrofekonto for godt tre år siden, er endnu urørt.
 
Vagten får ordnede forhold

Vagten har nu fået sit nummer i den sociale sikringskasse. Medlemskabet går fra ansøgningstidspunktet, så vi skylder kassen 235.122 cfa for perioden fra 2009 til nu. Hans nummer er: 202280V Til februar, når kvinderne igen får besøg fra Danmark, afklares om vagten skal have lønforhøjelse. Vagten bor som før med sin lille familie inden for porten – og han vil gerne have en dansk penneven

Og vi skal i Danmark overveje, om den løn, Alex har givet sekretæren og kassereren, kan gøres til en permanent ordning, og om de i så fald også kan komme i sikringskassen. Det primære resultat er i så fald retten til pension – og den kan næsten ikke overvurderes, selv om den er lille.

Vagten Oumara Drissa er gift, har to børn og bor med sin familie indenfor murene i samlingsstedet. Nu ser han på registreringsbeviset fra den sociale sikringskasse sammen med M'Balla Sukaabes sekretær Hadjata Ohaya,

 
Bank

Normalt ophæves en bankkonto, hvis der ikke er bevægelser på den et år, og BIB i Dori havde spurgt skeptisk til kontoen, da kvinderne hentede AC-pengene. Der er rygter om en kommende Ecobank i Gorom-Gorom, men endnu er intet sket. Kvinderne er enige i, at det er alt for farligt, hvis de regelmæssigt skal hente store beløb i Dori, men en gang eller to om året skal vi nok sende penge den vej – og det sparer vi så en del ved. Vi kan starte med fødevarehjælpen i december.
Senest fik de udbetalt 3,8 millioner cfa (af AC-beløbet). Banken tog 47.536 til uindfriede gebyrer (agios).
 
Vand

Jeg gjorde opmærksom på, at pumpen ”har en skrue løs” det sted, den er fæstnet til underlaget. I øvrigt fortalte man mig, at der ikke er vand i området omkring april, i et par måneder i alt. Det er et højtliggende område.  Der har været tilsvarende problemer mange steder. Man har bestilt en vandhane fra ONEA for 30.000 cfa, som er et meget beskedent beløb i den forbindelse, og regner med selv at betale det – ”nu Alex har betalt pumpen”. Det vand kommer fra et vandtårn, der er lavet i kvarteret – og bliver vand der skal betales.
Salget af vand fra pumpen går trægt, men man tager sig stadigvæk betalt. Det tager tid af pumpe vand op, fordi der er for lidt tryk på.
 
Guldgraver jobs

Der er åbnet nye guldminer i Burkina, samtidigt med guldets pris, og det ædle metal er gået fra at repræsentere ca. 15 % af eksporten til nu over halvdelen. Den store virksomhed i Essakane, ikke så langt fra Gorom-Gorom, trækker folk til og ansætter til store lønninger. Den lokale kommunebibliotekar har nu taget job derude, på samme måde en privat mekaniker. To af vore unge har i disse dage fået kørekort (om end endnu fået ikke udleveret beviset), og en chauffør derude tjener efter sigende cirka 6000 kr. om måneden. Det er flere gange en skolelærers løn. Baggrunden for den høje løn er efter de lokales mening risikoen for forgiftning i forbindelse med arbejdet.
 
I øvrigt vil de to næste begynde på kørekortet, og finder de ikke job i Essakane, får de nok et ved en offentlig tjeneste i Gorom-Gorom. ”En chauffør er ikke arbejdsløs.”
Jeg fik en kopi af de midlertidige kørekort, de første har fået, og fandt ud af, at de både har taget kørekort til bil og til lastbil.
Vore snedkerlærlinge er også snart færdige, og de har i øvrigt lavet de stole og borde, Rønbækskolen har betalt. De får et ”svendebrev” efter afslutningen.
 
Biblioteket

Abonnement Planète Jeunes et Enfants: Ahidjo har sørget for at forny abonnementet (for penge fra Rønbækskolen), og de første nye numre er til stede i biblioteket. Han kørte også for den unge mand, der var i Ouagadougou for at købe bøger med mere.
Der er skaffet lånekort, men da bibliotekaren der har undervist de unge, er taget til Essakane og arbejder der hver anden uge (hver anden uge fri), så er processen gået i stå. Man håber, at den nye bibliotekar kan sikre undervisningen af vore unge, så de kan lede biblioteket.
Der er langt fra dansk orden på biblioteket, men heller ikke noget sammenbrud af systemer.

Fødevarehjælp

Den gamle leverandør (fra Poytenga) r skiftet ud med en fra Ouaga, der leverer til markedet i Gorom. Prisen er som tidligere – og stadig fast.
Selvom det sidst i regntiden så ud til, at høsten ville at blive ok har resultatet været dårligt, både i Gorom-Gorom og på landsplan. Græshopperne tog vist meget her omkring, og regnen faldt uregelmæssigt. Der er udsigt til hjælp fra regeringen, men hvornår og til hvem er som regel usikkert. Heroppe nordpå er de fleste en del af kategorien ”særligt sårbare”.

Internet

Der er forbindelse, men ofte afbrydelser, altid meget langsomt. Man har et system med at betale 300 cfa for en dag, men ofte lykkes det ikke at komme på. Tidligere havde de et månedsabonnement. Jeg prøvede selv, men systemet svarede, at man ikke kunne åbne tdc.dk med det system – det var for gammelt. Desuden var den pc, hvor de har deres lister med mere blokeret, så de ikke kan åbne den. Alain fra byens ikke særligt imponerende internetcafé ser på det, men kan ikke nødvendigvis løse problemet. Det viste sig, at de har kørt uden virus-kontrol længe, og jeg anbefalede, at de nøjes med at bruge en pc til netadgang og betalte de 25.000 cfa, det koster at få viruskontrol i et år. Derefter kan vi se, om vi skal satse på gratis systemer.
 
Selv om sekretæren mener, det hele er ok – sådan grundlæggende, så nærmer vi os vist et tidspunkt, hvor dele af udstyret på kontoret skal skiftes ud. Men at internetforbindelser som regel er meget langsomme i dette land, kan vi ikke lave om på. Vi talte om Skype som en kommende mulighed, men endnu er det håbløst. Kun i Ouagadougou er der nogle få særligt dyre internetcaféer med stabile, hurtige forbindelser.
 
I øvrigt vil de gerne have en hjemmeside, og den kunne bl.a. være interessant i forbindelse med det kommende erhvervskartotek. Det er jo et godt sted at offentliggøre stoffet og nemt at opdatere det.
 
Salg af koldt vand

”Tropikaliseringen” af fryseren er gennemført, men man nåede ikke at udnytte fryserne i den varme tid før regntiden Nu planlægger man så at sælge vand fra marts.
 
Regnskab

Vi startede snakken om regnskab, og jeg fik en stak velordnede konvolutter med kvitteringer. Vi gennemgik udgifterne i forbindelse med skolestart, og det var først lidt svært at holde styr på. Blandt andet var der beløb, hvor de havde overskud i forhold til budgettet med mere. Vi havde nemlig på et tidspunkt sendt flere penge, end de havde bedt om, fordi vi mente, de havde glemt at tage højde for det nuværende antal børn. Det havde de ikke. Derfor blev der et beløb til overs. På skoleuniformer havde de brugt 322.500 cfa mindre end tilsendt. Og der var en rest fra skolepengene på 231.950 cfa. Altså et beløb på 554.450 cfa ”for meget” i deres kasse.
 
Jeg fik styr på logikken ved at se på deres hæfte – et almindeligt kollegiehæfte med alle tal omhyggeligt bogført: Hvad er der budgetteret, hvad har vi brugt? – skole for skole, udgift for udgift. De sider fik jeg kopieret (maskinen fungerer altså endnu). Og det blev tydeligt, hvor omhyggeligt, de arbejder med pengene og kvitteringerne.

Da vi var nået frem til det overskydende beløb, lagde de det kontant på bordet for at vise, at pengene var der. Jeg foreslog, at de betaler vagtens bidrag til den sociale kasse med en del af beløbet, og der vil stadigvæk være et overskud, der ikke er budgetteret for på 319.328 cfa = ca. 3800 kr. Det beløb sætter de igen ind på sparekassekontoen, så jeg kan have en kvittering på det med til Ulla.
I øvrigt mangler der endnu cirka seks kvitteringer på skolepenge, som vi kan regne med at få i januar-februar.
 
Bønner

De havde købt et stort lager af bønner for de penge, vi havde sendt til bønner til fællesmåltider. Så er der gået dyr i sækkene, så i stedet for at miste det hele, vil de fordele de sidste sække til familierne.