Kalenderfortælling februar 2012

BURKINAHISTORIEN

fortalt af Thyge Christensen
foto: Jens Rossen

Det oprindelige navn, Øvre Volta, blev valgt af franskmænd, på baggrund af at portugisiske søfolk havde kaldt den store flod i det nuværende Ghana for Volta (Tilbagerejse). Det nuværende navn, Burkina Faso, stammer fra revolutionen i 1980’erne. Det kan oversættes (fra ord på landets to største sprog: mooré og djula) til Værdighedens Jord eller De ærlige (evt. oprejste) Menneskers Land. Selve ordet Burkina findes ikke på dansk som et præcist begreb.

Burkina Faso kan oversættes til Værdighedens jord.

Tillægsordet og nationaliteten hedder på de fleste sprog burkinabè, en endelse fra det tredjestørste sprog, som er fulfulde – det mest talte i Gorom-Gorom området. På de skandinaviske sprog blev burkinabè dog til burkinsk/burkiner. På spørgsmålet om hvorfor de ikke havde respekteret landets ønske om, at betegnelsen burkinabè blev brugt internationalt, svarede Dansk Sprognævn ganske rimeligt: Har du prøvet at lægge trykket anderledes: Burkin-aber?

OPRINDELIG EUROPÆISK VIDEN

De første europæiske viden om det nuværende Burkina Faso nåede Portugals kong Johan d. 2. sidst i 1400-tallet. En af hans ambassadører havde besøgt Mali, bl.a. Timbuktu, og dér hørte han om mossiernes velorganiserede rige. Man nåede til den konklusion, at det måtte være en kristen enklave, og at ordet mossi var afledt af Moses. (Planer om at ”befri” mossierne, blev dog aldrig til noget.)
Den første europæer i det nuværende Burkina var tyskeren Heinrich Barth, da han nåede Dori i 1853. Andre cirka samtidige oplysninger stammer sydfra, ikke mindst fra det nuværende Ghana. Den første europæer der nåede mossiernes land, franskmanden Monteil i 1891, beskriver stedet som præget af velstand. 
Den senere koloni Øvre Volta dækkede grundlæggende tre områder, der ikke opfattede sig som hørende sammen – nemlig nomadekulturen i det nordlige Sahel-område, mossiernes dengang cirka syv århundrede gamle statsdannelse og de mange små etiske enheder i sydvest. I hele området bor der 64 folkeslag, som taler 60 forskellige sprog.

I Burkina Faso bor der 64 folkeslag, der taler 60 forskellige sprog.

BESÆTTELSEN

1895-:                 Yatenga-området i nordvest blev besat i 1895. Angrebet på Ouagadougou i 1897, anført af den franske officer Voulet, førte til kejser Wobogos flugt fra Ouagadougou og en fransk protektoratsaftale med hans afløser. Wogobos forsøg på guerilla-modstand mislykkes. Som eksempler på besætternes metoder: Den 9. januar 1899 lader Voulet 20 mødre med spædbørn dræbe med spyd som straf for, at en landsby har ydet modstand mod den franske fremrykning og dens plyndringer. De menige soldater – fra tidligere besat område i Afrika, ”les tirailleurssénégalais” - skal for hver afskudt kugle aflevere ofrets afhuggede hånd til de franske officerer for at undgå unødig brug af ammunition. I løbet af 1898 er stort set hele det nuværende Burkina Faso besat, og franskmændene aftaler grænsen ned til Guldkysten (Ghana) med briterne.

KOLONIEN

1911:                  Det erobrede territorium gøres formelt til en del af Det franske Vestafrika (AOF).
1915-16:            Modstand mod koloniseringen og voldsomme repressalier mod de oprørske landsbyer koster tusinder af dræbte, særligt voldsomt i Dédougou (i det vestlige Burkina). Nær Yomboli (ca. 35. km. fra Gorom-Gorom) falder cirka 100 tuareger og 200 bellaer, bevæbnet med spyd og sværd, for franske kugler.
1919:                  Øvre Volta får nu status af koloni, udvikler sig til at være leverandør af arbejdskraft for kystområderne.
1932:                  Kolonien bliver igen opløst og fordelt mellem Elfenbenskysten, det nuværende Mali og Niger. 
1946:                  Dannelse af det vestafrikanske parti Rassemblement Démocratique Africain (RDA).
1947:                  Kolonien Øvre Volta genetableres.
1958:                  Den 11. december bliver Øvre Volta til et selvstændigt land inden for det franske fællesskab med Maurice Yaméogo som regeringsleder. Kejseren af Ouagadougou, Naaba Kougri, opgiver hurtigt et forsøg på at overtage magten.

UAFHÆNGIGHEDEN

1960:                  Den 5. august bliver landet uafhængigt og senere samme år medlem af FN. Yaméogo bliver statsoverhoved. Han forbyder de politiske partier – hvoraf de vigtigste er RDA (Lamizanas parti) og UNDD (Yaméogos parti) samt PRA, ledes af den kendte historiker Joseph Ki- Zerbo, og det venstreorienterede PCRV.
1966:                  Lamizana styrter Yaméogo ved et militærkup efter folkelig opstand mod korruption og magtmisbrug. Forsøger siden flere gange at etablere et civilt demokratisk styre.
1969:                  Starten på Fespaco-filmfestivalen.
1974:                  Kulminationen af adskillige års tørke fører til en menneskelig og klimatisk katastrofe i det nordlige Burkina.
1980:                  Saye Zerbos militærkup. Politiske partier og især venstreorienterede grupper forbudt.
1982:                  Zerbo styrtes og erstattes som statsleder af militærlægen J.-B. Ouédraogo.

REVOLUTIONEN

1983:                  Fra januar 83 er Thomas Sankara premierminister. Den franske præsident Mitterands Afrika-rådgiver Guy Penne på uanmeldt besøg i Ouagadougou den 17. maj, og samtidigt arresteres bl.a. Sankara. Blaise Compaoré undslipper og etablerer sig med elitetropper i Po. Den 4. august (se også 1960!) tager han magten ved et kup og overlader ledelsen til Sankara. Etablering af Det nationale Revolutionsråd.
1983:                  Første SNC-kulturuge.
1984:                  Øvre Volta skifter navn til Burkina Faso. Nyt flag og ny nationalsang. En ny administrativ opdeling fører bl.a. til dannelse af Oudalan-provinsen (med Gorom-Gorom som hovedby). Betegnelse Oudalan (”De blå telte”) og den geografiske afgrænsning har sin baggrund i 1800-tallet.

DEMOKRATISERINGEN

1987:                  Første Tour du Faso-cykelløb. Den 15. oktober myrdes Sankara sammen med tolv nære samarbejdspartnere.  Blaise Compaoré overtager magten. Det nye styre kaldes i første omgang Folkefronten.
1988:                  Første SIAO-kunsthåndværkermesse.
1990:                  Afholdelse af den første nationale konference som overgang til ny forfatning.
1991:                  Den nye forfatning indføres efter folkeafstemning (første valg i landet siden 1978). Blaise Compaoré valgt præsident - ved et valg, som oppositionen boykotter.
1993:                  Burkina udnævnes som et Danmarks 20 programsamarbejdslande. (Burkina modtager i dag ca. 300 kr. pr. indbygger i international bistandshjælp, herunder ca. 12 kr. fra Danmark, som er 4. største donor.)
1998:                  Blaise Compaoré genvalgt som præsident. Mord på Journalisten Norbert Zongo fører til folkelig protest, både i ind- og udland.
2003:                  FN-rapport anklager Burkina for at virke som transitland for våben til part i Liberias borgerkrig. Der har tidligere være lignende rapporter i forh.t. Angola og Sierra Leone.
2005:                  Blaise Compaoré genvalgt.
2006:                  Den værste oversvømmelse i Gorom-Goroms historie ødelægger i august 2006 cirka en tredjedel af byens huse.

Gorom-Goroms indbyggere mister ved en oversvømmelse i 2006 en tredjedel af alle huse. Red børnene i Gorom-Gorom hjælper ved genopbygningen, der tager halvandet år.

2006 -:                Burkina/Blaise Compaoré optræder som mægler i konflikter i Elfenbenskysten og andre vestafrikanske lande.
2009:                  10 % af Ouagadougous 1,5 mio. indbyggere mister deres bolig ved en oversvømmelse. Kun få menneskeliv går tabt. Både befolkningen og myndighederne får ros for den umiddelbare nødhjælp og genopbygningen.
2010-:                 Compaoré vinder præsidentvalget d. 21. november og forbereder muligvis annullering af grundlovens art. 37, der forhindrer ham i at stille op igen i 2015. Han har flertal i nationalforsamlingen til at gøre det efter forfatningen, men der er bred modstand mod en sådan beslutning. Spørgsmålet afklaret i skrivende stund.
2010:                  Uafhængighedsfesten (50 år) markeres d. 11. december, som er nationaldagen.
2011:                  To sager, hvor henholdsvis politi og soldater har begået overgreb mod en civil, udvikler der sig i forsommeren til voldsomme soldater-mytterier med plyndringer samt demonstrationer og strejker inden for skolesystemet. Mange af demonstrationerne vender sig mod straffrihed (for uniformerede personer eller samfundets spidser, der har begået ulovligheder), mod dyrtid og mod magthaverne med Blaise Compaoré i spidsen. Mytterierne stopper først, da eliteenheder slår mytteriet i Bobo-Dioulasso ned. 566 soldater afskediges og 217 arresteres.  De oprindeligt skyldige i de nævnte overgreb straffes efter loven. Det lykkes at gennemføre eksamenerne i skolerne trods flere ugers afbrydelser af undervisningen.