Fra sort plastikaffald til grøn økonomi
Af Thyge Christensen
Alle Burkina-rejsende har lagt mærke til, hvor meget plastik, der ligger og flyder. Blot i Ouagadougou er der tale om mere end 16.000 ton plastikaffald om året.
Uden for landsbyer og provinsbyer sidder rester af millioner af sorte plastikposer fast i buske og træer. Det ser grimt ud – men det kan man måske se bort fra i de dele af samfundet, hvor de fleste kæmper for at få mere end ét måltid om dagen.
At de også hæmmer planterne vækst, får ikke nødvendigvis mange til at prioritere en løsning af problemet over de mange andre presserende opgaver, hverdagen byder på.
Og det er nok de færreste, der gør sig klart, at millioner af små stykker plastik i regntiden fyldes med vand og bliver til ideelle udklækningssteder for malariamyg.
Men det nordlige Burkina ligger i Vestafrikas vigtigste område for dyreopdræt, Sahel-området, og dér er ingen i tvivl om, at det er en katastrofe, at kvæg, får og geder går rundt med en stor kugle af giftig, ikke-nedbrydeligt plastik i maven, som betyder, at de får endnu mindre næring end den sparsomme græsning, naturen byder på.
Et sted mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle dødsfald blandt dyrene menes at skyldes plastik.
Caspar Sutton har gennem de seneste 10 år gjort Trekking Bureauet til det største danske rejsebureau med hensyn til Burkina-rejser.
Han har selv besøgt landet og har foreslået, at bureauet skulle sponsorere et projekt i Gorom-Gorom, der indsamler og forarbejder affaldsposerne til et salgbart produkt.
Opmærksomheden var først på muligheden for at skabe en erstatning for poserne ved at hækle og strikke genbrugsindkøbsposer af affaldsplastik, og resultatet er blevet, at Trekking Bureauet sammen med Billetkontoret har doneret det beløb på i alt 14.000 kr., som kvinderne i M’Balla Sukaabe har beregnet er startudgiften til en lille virksomhed, der indsamler, desinficerer og forarbejder plastik.
Da tre af vores forenings medlemmer var i Gorom-Gorom i februar, fik vi bekræftet, at kvinderne er ovenud motiverede for at gå i gang med dette projekt. De vil være med til at løse dette store problem – og de vil også gerne tjene lidt til den daglige grød ved det. Men Red børnene i Gorom-Gorom kan jo ikke tage pengene af foreningens kasse, da de er øremærket til præcise formål blandt andet børnenes skolegang og uddannelse.
Den udfordring har Trekking Bureauet og Billetkontoret løst. Endnu er projektet i sin vorden, men der er heldigvis andre initiativer at lade sig inspirere af. Navnet plastik kommer af det græske "plastikos", som betyder noget i retning af formbar. På YouTube kan man se og de fransktalende høre om et projekt i Ouagadougou, hvor der indsamles store mængder plastik, som forarbejdes til mange forskellige produkter. Blandt andet støbes der belægningssten. Se klippet
her.
Fra kilder i andre lande ved vi, at der er vellykkede forsøg på at omdanne plastikaffald til stolper og lægter, og det er ikke uvæsentligt i Sahels halvørken, hvor der går meget træ til de fleste byggerier af huse og halvtage.
Det ser spændende ud, men der er god grund til at undersøge sagerne nøje, før vi anbefaler den udvej.
Plastik er jo et olieprodukt, og PVC kan udvikle giftstoffet dioxin. Desuden er det velkendt, at de ftalater, som anvendes til at blødgøre plast, kan virke medføre hormonforstyrrelser.
Hvis det ikke var for giftigheden, ville jeg foreslå kvinderne også at overveje at producere mursten af plastik, men...
Det er da også i første omgang kvindernes ambition at indsamle plastikaffald med henblik på at producere reb og måske tasker og mindre brugsting.
Nogle af os har set den metode i et af Børnefondens centre, og et andet burkinsk projekt forarbejder plastikken til mange fine genstande, både små dyr og guirlander: Se mere
her:
I Hinnerup bor en kvinde, der producerer smukke skåle med mere af affaldsprodukter, og hun vil gerne lave en inspirerende mini-workshop, når to af kvinderne fra Gorom-Gorom i 2013 kommer til Danmark.
Jo, der er grøde i plastikken, hvis man kan udtrykke sig sådan.
I nabolandet Mali er import, produktion og brug af ikke-nedbrydelig plastik forbudt fra d. 1. april i år.
Det indgik i den forudgående debat, at beslutningen kan betyde tab af tusinder af arbejdspladser; mange små og større virksomheder er ikke umiddelbart i stand til at finde en erstatning for den billige plastik.
I Burkina Faso har regeringen ikke lagt op til et forbud som i Mali, men adskillige andre initiativer er i gang.
Miljøministeriet er i et projekt begyndt at at købe indsamlet plastikaffald.
Det vides ikke, om projektet er vedvarende. Men der er planer om at åbne lagerpladser for at sikre, at indsamlingen fortsætter.
Gennemsnitsprisen pr. kilo for forskellige typer plastik er cirka 55 øre, og det er blevet indtægtskilde for ganske mange mennesker.
Allerede i 2006 overtog rådhuset i Ouagadougou 8.000 plastikskraldespande, som en italiensk organisation havde fået fabrikeret af byens affald.
Hvordan M’Balla Sukaabes 81 kvinder vil organisere sig omkring dette nye projekt, og hvordan de vil fordele opgaverne, ved vi endnu ikke, men vi ved, at de har holdt et møde om det. Og at de glæder sig til at komme i gang.
Og lige inden deadline for denne kalenderhistorie overhales vi måske af en ny virkelighed.
Det rådgivende organ, Det økonomiske og sociale råd (CES), har foreslået regeringen, at også Burkina forbyder plastikposerne.
Lige nu er både vi herhjemme og kvinderne i Gorom-Gorom i tænkeboksen. Vi er ikke i tvivl om, at plastikaffaldet bør samles sammen, men om der skal satses på det udstyr, som et langsigtet projekt med forarbejdning kræver, er mere usikkert. Så ... vi tænker.
Efter at have tænkt sig om og forhørt sig flere steder, mener kvinderne og Abdoulaye ikke, der sker noget i nærmeste fremtid med hensyn til at forbyde plastikken, så de har mod på at starte.
De lægger vægt på, at de vil være de første i byen til at samle plastikaffald ind, så de tror på perspektiverne.
De starter med at flette og måske hækle. Richard fra Action Sociale vil i Ouagadougou undersøge, hvordan andre projekter arbejder, og når han kommer tilbage til Gorom-Gorom, vil kvinderne ringe til os og fortælle, hvordan de kan komme godt i gang.
