Fokus på kontinuitet

Vi holdt generalforsamling 15. marts. Foreningen talte da 55 medlemmer, og vi bliver fortsat flere. Børnene klarer sig godt i skolen, og det skyldes dels, at vi et vist omfang har givet dem bøger og andre materialer, dels, at BALLA SUKAABES kvinder følger op på hver enkelt elev. Skolegangen 2005- 2006 er sikret. Men vi har brug for flere donationer for at sikre kontinuiteten. Vi må flere gange i løbet af foråret og sommeren sende penge til mad og medicin. Høsten i efteråret 2004 var katastrofal, og sværme af græshopper tog det, der overlevede på markerne, så prisen på en sæk hirse er dette forår dobbelt så høj som i efteråret.

- Sporadisk hjælp kan være værre end ingen hjælp, sagde formand Jens Rossen i sin mundtlige og fortalte, hvordan han havde lært lektien på den hårde måde:

… Jeg havde sammen med min daværende kone boet på en flyveplads i det sydøstlige Sudan en uge for at blive evakueret fra en nødramt provins i en af militærets Herkules transportfly.

På flyvepladsen boede også en ung mor, der knap havde mælk til at amme sin baby. Vi købte en bøtte mælkeerstatning og en sutteflaske og hjalp hende med at tilberede det.

”I er med til at slå barnet ihjel”, sagde de lokale efterfølgende og forklarede hvorfor.

Når kvinden ikke ammede, forsvandt den sidste rest af modermælken, og når bøtten med mælkeerstatning var væk, havde kvinden ikke penge til en ny.

Dertil kommer, at modermælk ofte er den eneste form for vaccination, børn i et nødstedt område får. Barnet overlevede næppe. Det tror jeg ikke, det ville have gjort under nogen omstændigheder, for ansigtet var som et dødningehoved, allerede, da vi greb ind...

””…Vores forening kan ikke redde verden, forhindre den uretfærdige fordeling af ressourcerne eller stoppe ufred.Men vi kan uden at lide nævneværdige afsavn hjælpe 100 børn til et bedre liv.Det er meget let at forstå. Hvis vi stopper betalingerne, ryger de ud af skolen, kommer til at gå dårligere klædt, bliver periodisk fejl- og underernærede og får sjældent medicin, når de bliver syge. Nogen vil dø.

Derfor er vi nødt til at blive ved med at hjælpe. Vores opgave er, at holde et lille bitte hjul i en meget stor verden i gang.Vi skal sikre, at disse børn, der i mere end en forstand lever på kanten af verden, er lidt bedre sikret mod sygdom, fattigdom og analfabetisme end mange andre af de børn, vi har set på vores rejser og ser hver aften på TV…” 

Trods de hårde levevilkår, fødevaremangel og en medicinkasse, der næsten løb tør, bevarer kvinderne modet. 12. april skrev de dette brev til os:

"Kære alle.Vi skriver dette brev for at takke jer mange gange.Vi takker formanden og medlemmerne for det store arbejde, I gør for vores forældreløse børn.Det er ikke nemt i år, for det var en meget dårlig regntid, så nu er en sæk hirse oppe på 22.500 cfa (ca. 265 kr.). Vi har købt ris, som koster 12.500 for en sæk. Vores bestyrelses medlemmer er på vej gennem alle klasserne for at høre, hvordan det går med hver elev i grundskolen og realskoen/gymnasiet. De gør deres bedste for at tilfredstille dem, der hjælper dem.De store børn hjælper de små to gange om ugen, lørdag og søndag." (Oversat af Thyge Christensen)

Og for få uger siden modtog vi dette:

"Kære Thyge, kære venner.Med dette brev sender vi vore inderligste og venligste hilsner. Og 1000 tak til jer alle for det, I har gjort for vores gruppe af børn.Vi vil hermed præsentere jer for en af vore aktuelle prioriteringer. Det drejer sig om medicin-kontoen. I virkeligheden har vi ikke ret meget mere til denne post. Vi har i alt til alt kun 25.000 cfa (= ca. 290 kr.), og der er alligevel nogle ubetalte recepter at betale.Dette tidspunkt på året er ret svært for børnene. Det regner ikke endnu, og solen er mere og mere ulidelig. Det er så varmt, så det er svært at trække vejret, nogle værre hundedage.  Vi er i en overgangsperiode, årets vanskeligste tid.Vi regner med jer og ønsker jer godt mod på arbejdet.Endnu engang tusind gange tak for alt. Belhoré Sidiki (formand for BALLA SUKAABE)"(Oversat af Thyge Christensen)

Og her i den franske version:

”Cher Thyge,Chers amis, Nous venons par ce message vous donner nos sincères et sympathiques salutations.Et mille fois merci à tout le groupe pour tout ce que vous faites pour notre groupe d’enfants. Nous voulons présenter une de nos priorités en ce moment, il s’agit de notre caisse médicament. En effet il ne nous reste plus grand-chose en caisse pour cette rubrique, il reste en tout et pour tout une somme de 25 000CFA, pourtant nous devons honorer des ordonnances impayées. Cette période de l’année est bien difficile pour les enfants, il ne pleut pas encore et le soleil est de plus en plus insupportable. Il fait une chaleur à couper le souffle, une vraie canicule ! Nous sommes dans les mois intermédiaires et les plus durs de l’année. Nous comptons sur vous et vous souhaitons du courage dans vos actions. Encore une fois merci pour tout. La Président.”

På baggrund af det sidste brev har vi sendt 12.000 kroner, som kvinderne frit kan disponere til mad og medicin. Og vi har lovet, de kan få flere penge til mad i juni. Vi modtager originalbilag for alle indkøb og har oplysninger på hver enkelt elev i skolen.