Kalenderfortælling august 2010

Børn har ret til en identitet og barnets forbindelse til familie og slægtninge skal sikres bedst muligt i de tilfælde, hvor det er tilbarnets bedste.
Det og meget andet står at læse i Konventionen om børns rettigheder.
Det betyder også, at M’BallaSukaabes metode for at hjælpe de mest udsatte børn i Gorom-Gorom, er i fuld overensstemmelse med børns grundlæggende rettigheder, som det internationale samfund formulerer dem.
Børn der ikke kan bo sammen med deres far og mor, bør i størst mulig udstrækning finde en tryg og udviklende barndom i det miljø, hvor de naturligt hører til. Så en opvækst på børnehjem og adoption til andre lande bør være undtagelsen frem for reglen.
Netop opvækst i et hjem i nærmiljøet men uden forældre, er almindeligt i Burkina Faso. En statistik viser, at fire ud af ti familier har et barn boende, som ikke naturligt er født ind i familien.
Tallet dækker over mange slags virkelighed. I de værste tilfælde er der tale om udnyttelse af fjerne slægtninge eller andre børn til ubetalt husarbejde, hvor skolegang og andre udgifter ikke kommer på tale.
I de fleste tilfælde har disse ”nye” børn forhåbentligt et liv med de samme grundlæggende vilkår som deres nye søskende. En mand, der havde et udefra kommende barn boende i sin familie, udtalte, at dette barn havde ret til og brug for endnu mere omsorg end hans egne, for det havde jo et sår, der skulle læges.
Den holdning støder man ofte på.
Mennesker lever grundlæggende lever af mad og kærlighed. Det behøver vi ikke læse konventioner for at forstå.
Lad os tage mad først. De sociale rettigheder er ikke præcist udtrykt i konventionen. Der står ikke, at børn har ret til at spise sig mætte hver dag, selv om både sundhed og skolegang er nævnt.
Vi sender flere gange om året fødevarehjælp til de 81 familier, der har taget ”vore” børn til sig – som regel en sæk med knap 100 kg. hirse.
Hermed støtter vi barnets behov for føde og ernæring samtidig med, at vi er med til at sikre, at barnet får en positiv rolle i den nye familie. De er ikke kun en byrde men i lige så høj grad en ressource hele familien nyder gavn af her og nu. Og måske også på længere sigt, når ”vores” barn forhåbentligt får en uddannelse og et job.
Kærlighed handler om at være sammen med dem, man elsker mest. Søskende, slægtninge og mennesker, man er vokset op sammen med og finder tryghed hos.
Og sprogbrugen i et land som Burkina viser, at familierne er meget rummelige i deres holdning til familieskab. Kaldenavne som mor, far, søster, bror, onkel og tante bliver brugt langt mere end i Danmark, også i de tilfælde, hvor de ikke er i overensstemmelse med det egentlige slægtskab.
Vi har her i Red børnene i Gorom-Gorom talt om at få undersøgt ”vore” børns relationer, så vi kender gruppen bedre.
Hvem har mistet både far og mor og hvem har mistet en af forældrene? Hvem bor hos bedsteforældre?Hvem bor uden for egen slægt? Hvem har begge forældre, men skønnes så ildestedt af kvinderne i M’Balla Sukaabe, at de er kommet med i gruppen af 150 støttede børn.
Tanken om en sådan undersøgelse, støder på stor modstand blandt vores samarbejdspartnere i M'Balla Sukaabe. Kvinder og værger er bange for, at selve det at udpege børnene som forældreløse, kan ødelægge noget for dem eller vil såre dem.
Børn der bor i en familie, hvor de ligesom de biologiske børn kalder nogen for far og mor, skal ikke pludseligt udpeges som forældreløse, lyder argumentationen nogle gange.
Den burkinske kultur bygger meget på relationer forstået som menneskelige sammenhænge. Og det er godt at konstatere, at det arbejde vi gør for at hjælpe børnene i Gorom-Gorom er dybt integreret i den lokale tankegang.