Kalenderfortælling marts 2010
Bostedet - gårdspladsen er storfamiliens livsnerve.
Der ligger adskillige huse på gårdspladsen, der er afgrænset af en mur og regel beboet af tre generationer.
Sådan bor cirka 85 procent af befolkningen. De andre bor i et enkelt hus eller en hytte eller til leje i to små rum i et hus, der er opført som rækkehus med det formål.
Ni af ti huse er bygget af banco, der er en blanding af ler, jord og halm. De øvrige af cement eller en blanding.
Langt de fleste huse har stadigvæk et stampet jordtag, men bliktage vinder frem
Cirka hver tredje har elektricitet og en ud af 20 egen vandhane. Cirka 90 procent har gammeldags latrin, hvilket i bogstavelig forstand vil sige et hul i jorden.
Næsten halvdelen meddeler til en undersøgelse i 2003, at de kommer af med deres affald ved at smide det ud i gaden.
Ja, mange af den slags konkrete forhold finder der i dag oplysninger om på nettet. Gorom-Gorom er en selvstændig kommune med valgt byråd og en borgmester valgt i byrådets midte. Ganske som i Danmark.
Den politiske struktur er inspireret af Europa mere end af byens egen fortid.
Men familiestrukturen er omtrent den samme, som den ”altid” har været.
Den grundlæggende enhed er storfamilien. På disse gårdspladser former der sig et liv bygget op af en halv snes menneskers virkelighed.
Her bor de gamle sammen med de unge og de små. Byens har ingen alderdomsforsorg. En gårdsplads har et overhoved, som for det meste er en mand – men i de familier, hvor vore 150 børn bor, er det snarere reglen at overhovedet er en kvinde.
Månedens billede er taget dér, hvor næstforkvinden bor med sin familie – herunder dem hun har taget til sig.
Huset i baggrunden er under opførelse. det gøres som regel i det tempo, hvor man har råd – men skal helst gøres færdig inde næste regntid. Banco er et byggemateriale, der kræver en del vedligehold.
Økonomien i en familie er ofte stykket sammen af mange små indtægter, der hvor især synes så små, at det ikke kan ”betale sig” efter dansk målestok. Der er sjældent mange kroners indtægt om ugen i at sælge æbleskiver på gaden foran huset om morgenen, men mange gør det.
Og som bekendt – mange bække små…
Langt de fleste har en mark, hvor man hvert år håber at få en hirsehøst – eller i hvert fald stænglerne til dyrene, når høsten slår fejl.
En undersøgelse viste for nogle år siden, at omkring 40 procent af alle burkinske familier har taget et barn eller en ung til sig, som ikke er der egen.
De fleste af vore 150 børn er en del af det tal – som børn, der et optaget i en familie, og som kvindernes arbejde i M’Balla Sukaabe har til formål at sikre en fremtid.
Det skal helst ske uden at belaste egne børns muligheder for voldsomt.
Især i de store byer er der også en helt anden virkelighed for nogle af de unge, som falder ind under de 40 procent.
De bruges og misbruges som billig arbejdskraft og desværre ofte også i den anden forstand.
Sådan bor cirka 85 procent af befolkningen. De andre bor i et enkelt hus eller en hytte eller til leje i to små rum i et hus, der er opført som rækkehus med det formål.
Ni af ti huse er bygget af banco, der er en blanding af ler, jord og halm. De øvrige af cement eller en blanding.
Langt de fleste huse har stadigvæk et stampet jordtag, men bliktage vinder frem
Cirka hver tredje har elektricitet og en ud af 20 egen vandhane. Cirka 90 procent har gammeldags latrin, hvilket i bogstavelig forstand vil sige et hul i jorden.
Næsten halvdelen meddeler til en undersøgelse i 2003, at de kommer af med deres affald ved at smide det ud i gaden.
Ja, mange af den slags konkrete forhold finder der i dag oplysninger om på nettet. Gorom-Gorom er en selvstændig kommune med valgt byråd og en borgmester valgt i byrådets midte. Ganske som i Danmark.
Den politiske struktur er inspireret af Europa mere end af byens egen fortid.
Men familiestrukturen er omtrent den samme, som den ”altid” har været.
Den grundlæggende enhed er storfamilien. På disse gårdspladser former der sig et liv bygget op af en halv snes menneskers virkelighed.
Her bor de gamle sammen med de unge og de små. Byens har ingen alderdomsforsorg. En gårdsplads har et overhoved, som for det meste er en mand – men i de familier, hvor vore 150 børn bor, er det snarere reglen at overhovedet er en kvinde.
Månedens billede er taget dér, hvor næstforkvinden bor med sin familie – herunder dem hun har taget til sig.
Huset i baggrunden er under opførelse. det gøres som regel i det tempo, hvor man har råd – men skal helst gøres færdig inde næste regntid. Banco er et byggemateriale, der kræver en del vedligehold.
Økonomien i en familie er ofte stykket sammen af mange små indtægter, der hvor især synes så små, at det ikke kan ”betale sig” efter dansk målestok. Der er sjældent mange kroners indtægt om ugen i at sælge æbleskiver på gaden foran huset om morgenen, men mange gør det.
Og som bekendt – mange bække små…
Langt de fleste har en mark, hvor man hvert år håber at få en hirsehøst – eller i hvert fald stænglerne til dyrene, når høsten slår fejl.
En undersøgelse viste for nogle år siden, at omkring 40 procent af alle burkinske familier har taget et barn eller en ung til sig, som ikke er der egen.
De fleste af vore 150 børn er en del af det tal – som børn, der et optaget i en familie, og som kvindernes arbejde i M’Balla Sukaabe har til formål at sikre en fremtid.
Det skal helst ske uden at belaste egne børns muligheder for voldsomt.
Især i de store byer er der også en helt anden virkelighed for nogle af de unge, som falder ind under de 40 procent.
De bruges og misbruges som billig arbejdskraft og desværre ofte også i den anden forstand.
Siden er designet i mono af freelancejournalist Lars Rossen, larsrossen@mail.dk, som støtte til foreningens arbejde
