Kalenderfortælling februar 2010

 
Kvinderne i M’Balla Sukaabe tog initiativet til det, der i dag er vores fælles projekt. De havde selv gennemdrøftet deres ønsker, før vi danskere hørte om dem.
De havde stiftet deres forening med egne vedtægter, og de var officielt godkendt af myndighederne, da vi begyndte at tale om et samarbejde og derfor stiftede søsterorganisationen Red børnene i Gorom-Gorom.
Spørgsmålet om, hvem der har initiativet, er relevant i forbindelse med hjælp til udvikling. Hvis donoren er for frembrusende med ideer og initiatier, er der grund til at spørge, om de udtrykker modtagernes første prioritet, og om tiden er rigtig?
Det kan bremse en udviklingsproces meget, når nogen udefra presser noget ned over hovedet på andre. Også selvom ideen er rigtig men bare kommer for tidligt eller for hurtigt.
Også i det daglige tager kvinderne i M’Balla Sukaabe stadig initiativer uafhængigt af os. Da samlingsstedet var bygget og indviet (november 2008), og man var kommet frem til januar 2009, hvor der er alfabetiseringskurser overalt i Burkina Faso, havde de arrangeret deres eget.
I bestyrelsen er der kun sekretæren Hadjata Ohaya (med det hvide tørklæde på billedet), der har gennemgået alle grundskolens seks år. To andre har gået tre år i skole, de øvrige fem har ikke været i skole.
Unægtelig et svært udgangspunkt for et projekt, der bygger på at tilbyde 150 børn og unge skolegang og uddannelse. Men også et logisk udgangspunkt. En snes kvinder har deltaget i kurset.
Kvinderne ved, hvilke begrænsninger, analfabetismen giver i ens muligheder. De vil give børnene en bedre chance, men de vil også selv videre.
Et offentligt alfabetiseringskursus er et tilbud til dem, der ikke kom i skole, til at lære at læse, skrive og regne på deres lokale sprog – eller i hvert fald et vigtigt lokalsprog, selv om deres modersmål måske er et andet.
Der er cirka 60 sprog i Burkina Faso. I Gorom-Gorom er fulfulde (peul-folkets sprog) det vigtigste, selv om mange i projektet egentlig er tamashek-talende eller (som forkvinden) songhaï. Dertil kommer mossiernes moore og enkelte andre sprog.
Undervisningen er funktionel i den forstand, at de emner der arbejdes med, er områder, der er gavnlige i kvindernes hverdag – hygiejne, regnskaber, havebrug og så videre. Et forløb varer to måneder (januar-marts) tre år i træk.
Det er den tid på året, hvor det er mest sandsynligt, at unge og voksne kan få tid til at koncentrere sig om mere og andet end de sædvanlige gøremål.