Et nyt skoleår

Det nye skoleår er startet, og kvinderne i M’Balla Sukaabe har haft travlt med at sikre, at alle børnene kom godt i gang i deres nye klasse.

Nogle startedei forskole eller 1. klasse, de fleste er videre sammen med de gamle klassekammerater – mens andre må gå om (måske i en ny skole).

Samtidigt skalkvinderne så i gang med at betale de mange skolepenge og holde styr på kvitteringerne.

Midt i alt dette har der været afholdt et fællesmåltid, hvor skolesager, årets sovemåtter, moskitonet og spande til hygiejne er blevet fordelt.

Familierne

Vi i Red børnene i Gorom-Gorom har som regel fokus på de 166 børn og unge. Det er for at hjælpe dem i gang med en god tilværelse, at vi gør det vi gør.

Men skolestarten kan også være en anledning til at tænke på, hvad arbejdet betyder for de 81 familier.

Når et af ”vore” børn får et nyt moskitonet, forestiller vi os ikke, at det sover alene under det – eller at nettet fra sidste år bliver smidt ud. Eller at de alene bruger de måtter og spande, de har fået.

Endnu vigtigere er det dog, at arbejdet sikrer, at ”vore” børn får en uddannelse og forhåbentligt engang et godt arbejde – uden at belaste defamilier, der har taget dem til sig. Tværtimod er det sådan, at mange af disse 81 familier nu kan overveje at lade andre børn få en uddannelse.

Fødevarehjælpen til familierne har udviklet sig til at være den største post på budgettet. Vi må jo se i øjnene, at sult og fejlernæring er et stort problem i Gorom-Gorom området.

Selv i gode høstår er der ikke mulighed for at skabe varige lagre af hirse. Og sultne elever lærer ikke ret meget. Desuden kan man forestille sig, at noget af fødevareudgiften kommer igen som besparelse på medicinkontoen.
 
Siden er designet i mono af freelancejournalist Lars Rossen, larsrossen@mail.dk, som støtte til foreningens arbejde
Lav din egen hjemmeside med mono.net